Vælg en side

Efter et par vellykkede forsøg er jeg klar til at dele denne opskrift på chickennuggets, som ligger så tæt på Mc Donalds, at mine unger foretrækker disse.

Kyllingenuggets / Chickennuggets

Kyllingenuggets ala Mc Donalds

Start med at finde alle ingredienser nedenfor frem – og du er klar til at gå igang.

Ønskes opskriften glutenfri kan hvedemel erstattes af hirsemel og rasp kan erstattes af knuste cornflakes.

INGREDIENSER

  • 500 g. kyllingeinderfilet
  • 1 tsk. vegeta
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. paprika
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1/2 dl. hvedemel
  • 1/2 dl. rasp
  • 1 l. neutral olie til fritering
  • 1 dl. majsmel
  • 1/2 dl. hvedemel
  • 1/4 dl. majsstivelse
  • 100 g. vand

FREMGANGSMÅDE

Bland krydderierne og del blandingen i to dele.

Bland den ene del af krydderierne med kyllingebryst og olivenolie og kom det hele i en foodprocessor, hvor det hurtigt køres til en grov fars. Den må ikke køre mere end nogle sekunder.

Bland 1/2 dl. hvedemel og 1/2 dl. rasp sammen og kom det i en dyb tallerken.

Form små nuggets af farsen og vend dem i mel/rasp blandingen. Sæt dem herefter på køl i 30 min.

Bland imens den anden halvdel af krydderierne med majsmel, 1/2 dl. hvedemel, majsstivelse og vand. Rør dejen til en lind dej – som en tyk pandekagedej.

Dyp de formede nuggets i den flydende dej og fritter dem i 170-180 grader varm olie til de er gyldne og sprøde.

Server med salat, fritter eller hvad du nu ønsker.

Kyllingenuggets / Chickennuggets