Den grønne basilikumpesto – pesto alla genovese er nok en af de mest populære dyppelser verden over. Den stammer oprindeligt, som navnet antyder, fra Genova i Ligurien, ved den italienske riviera. Basilikumpesto laves, hvis der skal være helt efter bogen, med Basilikum Genovese, som er en særlig basilikumsort. Den kan købes på velassorterede planteskoler.
Det smager da også, intet mindre end fantastisk, bare sådan en skål og et stykke godt brød, så behøves jeg faktisk ikke mere.
Basilikumpesto – Pesto alla genovese
1 portion
Ingredienser
1 fed hvidløg
10 g. pinjekerner
20 g. parmesan
1 potte basilikum
Revet skal af ½ citron
Olivenolie
Salt
Fremgangsmåde
Pinjekernerne ristes af på en tør pande. Lad dem køle af og kom dem i en minihakker.
Hak parmesan groft og riv hvidløgsfeddet fint. Kom det i minihakkeren til pinjekernerne sammen med basilikumbladene og revet citronskal.
Hæld ca. ½ dl. olivenolie over og kør til en glat masse. Smag til med salt og vurder om der skal mere olivenolie i.
Server til et godt brød eller f.eks. til Krydderpanere torsk – Pesce impanato alle erbe og Kikærtefritter – Chips con farina di ceci.
Trackbacks/Pingbacks