Her er en opskrift på en lækker og nem ret med kylling, rejer eller hvad du nu har.
Den er inspireret af Nadia Mathiasens opskrift på thailandske grillspyd (Moo Satay), men modificeret til at passe i mit køkken.
Prøv min eller Nadias opskrift – det vigtigste er at prøve noget nyt, lækkert og spændende.
INGREDIENSER
Marinade
300 g. kyllingeinderfilet, svinemørbrad eller vannameirejer
1 fed hvidløg, fintrevet
1 tsk. ingefærpulver
1/2 tsk. karry
1/4 tsk. gurkemeje
1 tsk. koriander
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
2 spsk. fløde
1 spsk. smør, smeltet
1/2 dl. kokosmælk
Dip
1,5 dl. kokosmælk
1/2 dl. fløde
2 spsk. peanutbutter
1 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
1 tsk. chilipasta
1 skvæt citronsaft
FREMGANGSMÅDE
Trim kødet og skær det i fine tynde skiver eller mundrette tern. Bruger du rejer, skal de blot renses for skal og skylles godt.
Bland ingredienserne til marinaden og massér det ind i kødet.
Lad kødet marinere imens dippen blandes.
Kom ingredienserne til dippen i en minihakker og kør til en jævn masse. Kom i en nydelig serveringsskål og stil til side.
Tænd grillen på max varme og grill kødet i en alubakke til det har fået lige præcis nok. Det kan være alt fra 3-7 min. alt efter hvor tykke skiver/tern du griller.
Server sammen med en skøn blanding af salat med f.eks. gulerødder, spidskål, gulerødder, edamammebønner, krydderurter, peanuts og dippen.
Velbekomme.