Vælg en side

Pad Thai

4 pers.           30 min.

 

Pad Thai er nærmest en nationalret i Thailand – eller i hvertfald én af dem, for Thailand har adskillelige lækre retter i repertoiret. Risnudler og kød (eller tofu) i en lækker syrlig sauce, serveret med limebåde, cashewnødder og frisk koriander – mums siger jeg bare. 

Retten storhitter som gademad, både ude i verden, men så bestemt også i Danmark, hvor street food kulturen er ved at indfinde sig i flere større byer.

Retten kan laves med flere typer kød, som kylling eller rejer eller med tofu i stedet, hvis man ønsker retten vegetarisk. Pad Thai er en glutenfri ret, da den tilberedes med risnudler som base. Den indeholder heller ikke laktose, så den er et rigtig godt bud på en lækker ret til et selskab med et par allergikere.

Jeg er vild med Pad Thai med kylling, men er du mere til rejer eller tofu, så er bruger du bare det i stedet. 

Med lidt øvelse kan den tilberedes på ca. 30 min., så den er super ideel på en travl hverdag.

Ingredienser

200 g. risnudler, ca. ½ cm. i bredden
3 fed hvidløg, fint revet
4 asiatiske skalotteløg, fint hakket
1 spsk. ingefær, fint hakket
1 tsk. tørrede chiliflager
250. g. kyllingebryst i fine strimler
2 æg
300 g. bønnespirer
2 forårsløg, i fine skrå stykker
2 spsk. kokosolie

Sauce

2 dl. hønsefond, varm
1 spsk. palmesukker
2 spsk. tamarind pasta
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. soya

Pynt

1 lille håndfuld frisk koriander
1 lime i fire både
50 g. cashewnødder
1 rød thai chili, fint hakket

 Fremgangsmåde

Start med at finde alle ingredienserne frem.

Herefter hakker og snitter du de forskellige grønsager og kødet som beskrevet i ingredienslisten.

Gør også pynten klar. 

Sauce

Pad Thai saucen blandes i en lille skål, som kan indeholde min. 3 dl. 

Kom den varme hønsefond i skålen og rør de øvrige ingredienser til saucen ud i skålen. Rør til sukkeret er opløst og stil skålen til side.

Tilberedning

Find en gryde og kog 1 liter vand op. Kom nudlerne i det kogende vand og kog nudlerne 2-3 min. mindre, end de skriver på pakken. 

Varm en wokpande godt op. Her er det altså godt at have en rigtig wok over et gasblus.

Kom kokosolien i og lad det varme op, til det syder og bobler. Kom hvidløg, skalotteløg, ingefær, chiliflager og kylling i den sydende olie og steg til kyllingekødet er bliver hvidt. 

Når nudlerne har kogt den angivne tid, dryppes de hurtigt af og kommes i wokken. Vend godt rundt i retten og lad nudlerne stege med i et par minutter.

Tilsæt herefter saucen og læg bønnespirerende og forårsløgene ovenpå og kog retten igennem i et par minutter.

Gør lidt plads i hver side af panden og slå et æg ud i hver side. Lad det sætte sig et minuts tid, inden du forsigtigt vender æggene, bønnespirer og forårsløg ind i retten.

Lad æggene koagulere et minuts tid og pynt retten af med limebåde, cashewnødder, frisk koriander og frisk rød chili.

Server i skåle med spisepinde.

Velbekomme.

Vil du følge med eller dele?
error