Ezme er en mega lækker og super smagfuld salsa. Den er mild og frisk og går godt til falafler og brød.
I tyrkiet spises det som forret eller som en del af et større meze (små retter) bord.
Tyrkisk tomatsalsa – Ezme
1 portion
Ingredienser
10 cherrytomater
1 salatløg
½ rød peber
1 tsk. tomatpure
1 håndfuld bredbladet persille
½ tsk. chiliflager
Salt & friskkværnet peber
Evt. lidt sukker
Fremgangsmåde
Alle ingredienser undtagen salt, peber og sukker, kommes i en minihakker og blendes til en jævn dip. Smag til med salt, peber og sukker og server til brød, f.eks. pitabrød, pide ekmek og falafler.